Vaskede bønner

Er du bare lidt nørdet omkring kaffe, er du med sikkerhed enig i, at det er de små nuancer, der gør den store forskel. Og når disse fremelskes i produktionsprocessen, så er der mange faktorer, der spiller ind. Smagen varierer selvfølgelig i forhold til kaffetypen og blendet, men blandt de allervigtigste faktorer for smagsoplevelsen er også selve forarbejdningen af kaffen.


‘Washed’ eller ‘dry-processed’

Inden forarbejdningen af kaffe taler man typisk om vaskede og naturlige (eller tørrede) kaffebønner – på engelsk hedder det ‘washed’ og ‘dry-processed’. Før i tiden var den mest almindelige proces at tørre kaffebønnerne, og det er det stadig den dag i dag nogle steder i verden, særligt på det afrikanske kontinent. Men særligt i den mere eksklusive 100% Arabica kaffe fra Syd- og Mellemamerika finder du ofte vasket kaffe samt blends af vasket og tørret kaffe.


At vaske bønnerne er på den ene side en effektiv måde at forarbejde kaffen på, idet produktionsprocessen gøres mere uafhængig af vejret. På den anden side er det en kvalitetsdimension, idet bønnens unikke smag og aroma indkapsles tidligt i processen.


Sådan forarbejdes vaskede kaffebønner

I modsætning til ‘dry-processed’ kaffe fjernes kaffebærrets skal, frugtkød og plantehinder allerede tidligt i forarbejdningsprocessen, når kaffen vaskes. Det er således kun selve stenen (kaffebønnen) samt en tynd slimet hinde, der er tilbage. Hinden fjernes gennem en gæringsproces i vand, som typisk tager op til 24 timer, hvorefter stenen er helt ren.


Smagsoplevelsen

Selvom velsmag jo altid er et spørgsmål om personlige præferencer, så opfattes vasket kaffe generelt som værende mere ren og nuanceret i smagen. Fordelen ved vaskede bønner er, at stenens smagsnuancer indkapsles tidligt i processen, hvilket giver en intens aroma med en kompleks syrlighed – og det er noget, som kaffeelskere i hele verden sætter pris på.


Det er således også typisk vasket, håndplukket Arabica højlandskaffe, der kommer på bordet, når der for alvor skal kræses om smagsoplevelsen blandt kaffe-kendere.


Hvilke bønner vaskes?

Både Arabica og Robusta kaffe kan vaskes, men det er klart mest udbredt inden for Arabica kaffe. Den vaskede Arabica kaffes karakteristiske smag er også noget, der gør sig godt i et lækker kaffeblend, hvor kombinationen af vasket og tørret Arabica giver interessante smagsnoter. Ønsker du derimod at nyde den rene smag af 100% vaskede Arabica bønner, kan du med fordel se nærmere på vores lækre Signature Blend No. 56 og Signature Blend No. 64.