Ristning af kaffebønner

Kaffebønner ristes for at få deres karakteristiske farve, aroma og smag.  Kaffens bønner ristes ved meget høj varme, der bringer bønnernes temperatur op på 213-227° C.
Her mister bønnerne op imod 15-20% af deres vægt, samtidig med at de udvider sig med næsten 100 % – en slags popcorn-effekt!

 

Ristning danner kaffens smag
Under ristningen dannes kaffens smagsstoffer. En kort ristetid giver en lysebrun bønne med afdæmpet smag.
En lang ristetid giver en mørkebrun bønne med kraftig smag. Ristetiden har altså stor indflydelse på smagen. Resultatet af kafferistningen bestemmes af
temperaturen, ristningens varighed og ligeledes ratioen af luft/kaffe i risteren.

 

Ristegraden kan variere fra meget lys ristning til meget mørk ristning og fra langsom til hurtig ristning. Alle typer af ristegrader bestemmer på deres egen måde kaffens smag.

 

Jo længere ristetid, jo mørkere bønne, jo mere kraftig smag.

 

Merrild Kaffe rister kaffen i 3 risteniveauer:
• Lysristet
• Mellemristet
• Mørkristet

 

Lysristet kaffe
Ved lysristede kaffer skal man ofte dosere mere for at få mere smag i kaffen.
Men man opnår ikke samme smagsprofil som en mørkere ristet kaffe.
Ved overdosering fremtvinges de syrlige smagsnuancer.

 

Mellemristet kaffe
Ved mellemristede kaffer vil de mere runde, cremede og fyldige smagsnuancer komme til udtryk.
Ved ændring i doseringen kan enten de syrlige eller de bitre smagsnuancer øges.

 

Mørkristet kaffe
Ved mørkristede kaffer kan man ofte dosere mindre og stadig bevare en god kvalitetskaffe.
Ved overdosering fremtvinges de bitre smagsnuancer.

 

Prøv at udfordre dine kaffevaner ved at vælge en kaffe med forskellige ristninger.

 

Merrild Signature Blend no. 56 Merrild Signature Blend no. 64