Tiramisu cocktail

En oplagt dessert at lave en drink-udgave af. En sød og mælket dessert med kakaoens letbitre modspil.

Du skal bruge:
½ dl fløde
1 dl sødmælk
4 cl Kahlua (Kaffelikør)
4-6 cl marsala*
isterninger
kakaopulver
*kan erstattes af Amaretto, men så skal mængden nok justeres – smag dig frem

Sådan gør du:
Hæld fløde, mælk, Kahlua og marsala i en shaker sammen med en stor håndfuld isterninger. Ryst shakeren godt og si derefter drinken, når du hælder den over i et bredt, lavt glas (så du ikke får skummet med). Drys kakaopulver over din cocktail gennem en sigte, så det lægger sig som et tyndt lag.