Økologisk Frappé

Hvem der bare kunne sidde på en ø i Grækenland og nyde en lækker Frappé. Den lækre kaffe stammer fra Grækenland og er en kold og sød kaffedrik, der ofte serveres i de varme eftermiddagstimer. I udgaven her har vi blandet den græske version med den velkendte irske, piftet den op med lidt alkohol og toppet med flødeskum. Mix, servér og nyd den i selskab med de allerbedste. 

Det skal du bruge (1 glas)
1,5 dl kaffe (Brug en af vores smagfulde økologiske varianter, der med fløjlsblød smag, let syrlighed og noter af blomster giver et godt modspil til den stærke alkohol og den bløde flødesmag.)
2 tsk. muscovadosukker (alternativt brun farin)
2 spsk. kogende vand
2 cl whisky
2 cl Kahlúa
1 dl flødeskum
Revet mørk chokolade til pynt

Sådan gør du
Rør muscovadosukkeret op med kogende vand, til det bliver en helt glat sukkersirup.
Kom kaffen, siruppen, whiskyen og Kahlúaen op i et glas og rør rundt.
Top med flødeskum.
Pynt evt. med mørk chokolade, guldglimmer, krymmel eller karamel, hvis det skal være ekstra festligt.

Nyd den i godt selskab – og med god samvittighed.