Økologisk Dalgona

Dalgonakaffen er et sandt hit, når det kommer til iskolde fristelser. Det cremede og luftige kaffeskum ligger som et fluffy lag på toppen af den kolde mælk. Lækker og forfriskende. Og så er kaffen meget lettere at lave, end man skulle tro. Med kun fire ingredienser kan du hurtigt og nemt mixe en lækker iskaffe til dig og dine gæster. 

Det skal du bruge
2 spsk. sukker
2 spsk. Merrild Instant Økologisk (Brug Merrild Instant Økologisk, der med sin fyldige og runde eftersmag giver en aromatisk og velafbalanceret Dalgona.) 
2 spsk. kogende vand
Mælk

Sådan gør du
Put Merrild Instant, sukker og varmt vand i en skål.
Forsøg at få kaffen opløst så godt som muligt.
Pisk det med en håndmixer, indtil det er en lysebrun og luftig masse.
Kom mælken i glas med isterninger og brug en ske til at komme kaffeskummet ovenpå.

Nyd den i godt selskab – og med god samvittighed.