Økologisk kaffe

Ved at købe økologisk sikrer forbrugeren sig, at produktionen ikke er udsat for kemiske sprøjtemidler og kunstgødning i produktionen, som kan være skadelige for miljøet. Derudover er det i den økologiske proces er det også forbudt at anvende kunstige farvestoffer, syntetiske aromastoffer og kunstige sødemidler.

 

Når det gælder kaffe, findes der rigtig mange muligheder for at købe økologisk kaffe i supermarkederne. Man kan kigge efter det røde ø-mærke som er en garanti for, at varerne kommer fra en leverandør, som lever op til EU’s regler om økologisk kaffeproduktion. Det vil sige, at en EU-godkendt kontrollør med jævne mellemrum har besøgt kaffeplantagen og sikret, at standarden for økologisk produktion overholdes. Ø-mærket er forbeholdt varer, hvor danske myndigheder har kontrolleret varen fysisk, fx. at kaffen som minimum er pakket i Danmark.

 

Når man vælger at købe økologisk kaffe fra en økologisk kaffeplantage, vil man altså også samtidig støtte op om et valg, der kommer naturen og miljøet til fordel. Man vælger en økologisk kaffe, der ikke har været med til at forurene miljøet i en så høj grad, som fremstillingen af den traditionelle kaffe ellers kan have gjort.

 

Fairtrade kaffe
Fairtrade er ikke nødvendigvis økologisk, men det hænger ofte sammen, når man først begynder at undersøge, hvor de forskellige typer af kaffe kommer fra, og hvordan de egentlig er fremstillet. Fairtrade betyder, at der er regler for, hvordan lokalsamfundet hvor kaffen dyrkes skal behandles, og der er en  bonus at få for de lokale bønder, der arbejder under Fairtrade-ordningen, som for eksempel vil kunne gå til skole, sundhedspleje og lignende. Fairtrade er  dermed med til at fremme og støtte lokalsamfundet, og på denne måde er det også en virkelig god sag at støtte.

 

Kaffe er en af de økologiske varer, som er i stærk vækst i Danmark.