NÆRVÆRSEKSPERIMENTET

NÆRVÆRS-EKSPERIMENTET

Bag om eksperimentet og resultaterne

Tre simple greb med effekt:

Nærvær giver målbare fysiske forbedringer hos forsøgsfamilie

Små justeringer i hverdagen har gjort en forskel for familien Bjerrums trivsel og deres evne til at være nærværende. Det viser de fysiske nøgletal i et nyt og hidtil uset eksperiment, der fokuserer på at måle og skabe bedre betingelser for nærvær. Eksperimentet er foretaget af hjerneforsker Jon Sigurd Wegener og Merrild på baggrund af en analyse om danskernes mangel på nærvær.

Fra venstre mod højre: Ida Marie Bjerrum, 12 år; Thea Bjerrum, 8 år; Ditte Bjerrum, 43 år; Michael Bjerrum, 42 år. Billede i høj opløsning kan hentes her.

Familien Bjerrum har fået et nyt syn på dem selv og deres nærvær med hinanden, efter de har deltaget i et nærværseksperiment udført af Merrild i samarbejde med hjerneforsker Jon Sigurd Wegener. En ny undersøgelse offentliggjort af Merrild viser, at selvom mange danskere (93%) mener, at de er nærværende, så tilkendegiver omkring halvdelen (45%), at de mangler nærvær med andre.

 

Det kom også som en overraskelse for familien Bjerrum, at de ikke var så nærværende, som de gik og troede. Ser man på en ganske almindelige hverdag, viser det sig, at familien ikke havde de optimale betingelser for nærvær. Det er målt ud fra fysiske nøgletal, der viser om kroppen er i ro. Målinger lavet ud fra en definition af nærvær som en tilstand, hvor vores kroppe skal være i ro for at være nærværende. Ro gør os nemlig i stand til at være opmærksomme på andre, og det er en vigtig forudsætning for nærvær. Men ved hjælp af små omprioriteringer i hverdagen i løbet af en fire-ugers testperiode, har alle kunne se og mærke en klar målbar effekt i forhold til deres velbefindende, kroppens balance og endda også deres søvn.

 

Målbar effekt på nærvær og trivsel

I nærværseksperimentet har familien Bjerrum fået taget temperaturen på deres familieliv og samvær. Under eksperimentets fire uger har Jon ved hjælp af fysiske målinger af familiens stresssignaler og søvnkvalitet fået indsigt i sammenhængen mellem familieaktivitet og det fysiske velbefindende hos Michael og Ditte og døtrene Ida Marie og Thea.

 

”At være nærværende er ikke en let øvelse for os mennesker. For det kræver, at vi er til stede, og at vores kroppe er i ro. Vores hjerner er en forudsigelsesmaskine, der konstant forsøger at forudsige fremtiden på baggrund af vores tidligere erfaringer i fortiden. Derfor er vi slet ikke indstillet til at være i ro og til stede i nuet, og det påvirker vores evne til at være nærværende og dels også at trives,” fortæller Jon Sigurd Wegener.

 

Undervejs er familien blevet bedt om at lave tre simple øvelser for at måle, om det har en effekt på deres kropslige signaler. De har skulle spise aftensmad sammen uforstyrret alle hverdage, dedikere 30 minutter til samtale to gange om ugen og lave en familieaktivitet hver weekend. Og selvom øvelserne ikke har krævet det store af familien, viser det sig, at de små tiltag har en mærkbar effekt på både familiens samvær, men også på de enkeltes personers fysiske velvære:

 

”Det er utroligt, at vi kan se så stor en sammenhæng mellem familiens fysiske tilstand og nærvær. Når vi sammenligner målingerne fra starten af eksperimentet, hvor familien tager hul på de nye øvelser, til slutningen af eksperimentet, hvor øvelserne er blevet en del af hverdagen, kan vi se en række forbedringer på familiens fysiske tilstand. Deres stresssignaler er lavere, og de sover bedre. Det er to parametre, som dels afspejler, at der er sket noget, som giver dem mere ro, men samtidig skaber roen også bedre betingelser for nærvær. Og sådan kan de to faktorer blive ved med at påvirke hinanden positivt,” konkluderer Jon Sigurd Wegener.

Samtalekort og hjælp til de praktiske opgaver
Hele familien har kunne mærke, hvordan dedikeret tid med hinanden har gjort en forskel. Fx har samtale-øvelsen gjort det nemmere for familien at italesætte følelser og tanker, som kan være svære at dele i en travl hverdag. Ved at sætte tid af til samtalerne, har det givet familien en større ro og et bedre udgangspunkt for at opnå nærvær. Og samtidig har familien fået skabt et bedre rum for aftensmåltidet ved at deles mere om de praktiske opgaver, så alle kan være mere til stede og spise uforstyrret sammen.

 

”Det har virkeligt været en øjenåbner at være med i eksperimentet. Vi er som familie vant til at have en struktureret hverdag, der kører på rutinen. Men selvom vi til tider kan have travlt, er jeg overrasket over, at man kan se det så tydeligt på målingerne. Det har været fantastisk, at vi kan mærke effekten af de små ændringer i dagligdagen. Vi er blevet mere rolige, sover bedre og er mere til stede, når vi er sammen. Så vi vil bestemt holde fast i de nye rutiner,” fortæller Michael Bjerrum, der gift med Ditte og far til Ida Marie og Thea.

 

Forbedring i eksperimentet

For at måle effekten fra øvelserne har Jon sammenlignet de gennemsnitlige målinger af kroppens fysiske stresssignaler og søvnkvalitet i de første to og sidste to uger af eksperimentet. Begge nøgletal måles ud fra en skala fra 0-100. Kroppens fysiske stresssignaler bør ikke overstige 40 i gennemsnit, mens søvnkvaliteten i gennemsnit bør være mindst 70 for voksne og 75 for børn.

Ditte
Michael
• Sænket kroppens stresssignaler fra 46 til 41,5, svarende til en forbedring på 9,8%.
• Sænket kroppens stresssignaler fra 24,5 til 21,5, svarende til en forbedring på 12,2%.
• Øget sin søvnkvalitet fra 74 til 82,5, svarende til en forbedring på 11,5%.
• Øget sin søvnkvalitet fra 79 til 83, svarende til en forbedring på 5,1%.
Ida Marie
Thea
• Sænket kroppens stresssignaler fra 51 til 32, svarende til en forbedring på 37,3%.
• Sænket kroppens stresssignaler fra 37,5 til 35, svarende til en forbedring på 6,7%.
• Øget sin søvnkvalitet fra 56 til 84,5, svarende til en forbedring på 50,9%.
• Øget sin søvnkvalitet fra 70,5 til 74, svarende til en forbedring på 5%.
×

Table of Contents