præsenterer

NÆRVÆRSEKSPERIMENTET

NÆRVÆRS-EKSPERIMENTET

Der er noget, vi er nødt til at tale om!

Danskernes nærvær er udfordret. 93% af os mener at være nærværende, men 51% er det ikke. 45% mangler nærvær, og 59% har svært ved at tale om det manglende nærvær*.
Spørgsmålet er, hvordan kommer vi videre og ændrer dette i en travl hverdag? Netop det er fokusset i nærværseksperimentet, 
hvor vi følger familien Bjerrrums udvikling mod mere nærvær**.  Du kan også være med. Følg eksperimentet her eller på YouTube, Instagram og Facebook.

*Merrilds Nærværsanalyse v. Rybner Analyse 2023.

** Du kan læse mere om analysen og resultaterne bag eksperimentet her >

Hvordan finder vi plads til nærvær i en travl hverdag? 🤔

Vi har allieret os med @trinesblend, @charlottemjakobsen og @susanoestdahl for sammen at udforske, hvordan vi kan finde mere tid til de øjeblikke med nærvær, der virkelig betyder noget. 

Det er tid til nærvær! ⏰ Sammen med @susanoestdahl ønsker vi at italesætte det manglende nærvær, som mange danskere oplever i deres travle hverdag. ❤️

Prioriterer du nærvær? 🧐 Sammen med @charlottemjakobsen sætter vi nu nærvær tilbage på dagsordenen. ❤️🗓️

Danskerne mangler nærvær – av! @trinesblend reflekterer over sit eget nærvær i en hverdag, hvor hamsterhjulet hurtigt tager over. 🐹 Få det tilbage på dagsordenen. ❤️

Vil du gerne være mere nærværende?

Nærvær handler både om fysisk og mental tilstedeværelse i nuet. Og særligt det sidste er noget, som vi alle har mulighed for at gøre noget ved.
Derfor giver hjerneforskeren, Jon Wegener, dig tre værdifulde kendetegn som du kan holde øje med og bruge aktivt til forbedre din nærværsevne.

5 tegn på...

at du er nærværende

Når nogen smiler til dig, smiler du tilbage. Vi mennesker er nemlig sociale væsner, og når vi er sammen med folk, vi godt kan lide, spejler vi helt instinktivt hinanden både i fysisk gestik og følelsesmæssigt. Spejling er ekstremt vigtigt for børns udvikling, men også for voksnes forhold til hinanden, idet vi opfatter spejling som et udtryk for empati. Derfor er det vigtigt, at vi i dagligdagen har situationer, hvor vi kan give hinanden den opmærksomhed, der skal til for at spejlingen opstår – f.eks. ved at holde hverdagens måltider fri for skærme eller andre forstyrrelser.

Øjenkontakt er helt centralt for at etablere og pleje vores relationer. For mange betyder den travle hverdag dog, at vi sjældent får kigget vores nærmeste rigtigt i øjnene. Det er en skam, for den længerevarende øjenkontakt er både nøglen til vores børns tilknytning og til bedre intimitet med vores partnere. En romantisk middag er ofte romantisk, netop fordi vi sætter os ned og kigger hinanden i øjnene i længere tid, men den samme øjenkontakt kan sagtens finde sted i hverdagen, hvis vi øver os i at etablere og holde øjenkontakt med hinanden, når vi er sammen.

En person, der er fokuseret på samtalen og ikke lader sig distrahere, udviser nærvær. Du kan f.eks. gøre det ved at spørge ind til, hvorvidt du har forstået personens følelser og bevæggrunde korrekt, ved at have et åbent kropssprog eller ved at give den anden person god tid til at uddybe. I en travl hverdag kan den slags samtale være svært at finde plads til. Derfor kan det være en idé at sætte det i system f.eks. med daglige check-in samtaler i forlængelse af aftensmaden, før man går og når man kommer hjem, eller når dagen begynder og slutter.

Empati er noget, vi alle længes efter. Mennesker, der er gode til at være nærværende, er opmærksomme på andres følelser og reagerer på en forstående og støttende måde. Vi behøver ikke være enige i alt, der bliver sagt, men hvis vi forsøger at sætte os i den andens sted, frem for indvendinger eller løsninger, kan vi skabe et trygt rum til at dele følelserne i. Sårbarhed er ikke noget, vi kan kræve af hinanden, men når du deler dine egne følelser og tanker med andre, kan det opbygge en gensidig tillid. Hvis du gerne vil have andre til at åbne op, kan det bedste skridt nogle gange være, at du selv deler noget sårbart og på den måde viser, at I har en fortrolig relation.

Når vi har travlt, går det ud over nærværet, og de fleste har i dag mere travlt, end hvad godt er. Til trods for de mange aftaler i vores kalendere, planlægger vi sjældent aktivt at holde pauser. I stedet fylder vi pauserne med serier, sociale medier, store arrangementer eller oplevelser hvor der skal ske en helt masse. Alt sammen ting, der sjældent giver os dét, vi egentligt savner: nærvær og tid med hinanden. Tid til en gåtur i hverdagen, en godnathistorie eller til en dybere samtale med vores nærmeste, virker så banal, at vi glemmer at prioritere den, men i virkeligheden er den tid noget af det vigtigste, vi burde have i vores kalender.

5 tegn på...

at du er fraværende

Der er ikke noget at sige til, at vi i dag oplever, at vores nærmeste fra tid til anden er fraværende. Der er nemlig flere ting, der kæmper om vores opmærksomhed end nogensinde før. Skærme, telefonopkald, beskeder og praktiske gøremål, der skal på vores mentale to-do-liste, spænder ben for vores evne til at være til stede. Distraktioner er en del af vores hverdag, men du kan mindske dem ved at skabe klare linjer mellem arbejde og fritid eller ved at lægge telefonen væk, når du er sammen med dine nærmeste.

Det kan føles dejligt effektivt at gøre flere ting på én gang. Men selvom det nogle gange kan være nødvendigt for at nå i mål med hverdagens praktik, så går multitasking ud over nærværet med andre, når du ikke giver dem din fulde opmærksomhed. Vi slipper selvfølgelig aldrig helt for at skulle multitaske i hverdagen, men det er vigtigt, at vi husker, at den udelte opmærksomhed har en helt særlig værdi. Det er noget, vi skal prioritere at give til hinanden, selvom det kan være svært. Det kan være svært at multitaske, men ofte endnu sværere bare at gøre én ting ad gangen.

Vi lever i en helt anden verden, end vores hjerner er skabt til. I urtiden var det en vigtig forsvarsmekanisme, at vores sind kunne vandre mellem fortid og fremtid for at forudsige farlige situationer. I dag betyder det desværre, at vi ofte skaber unødige bekymringer og barrierer for os selv. Hjernen er enormt god til at gruble over ting som allerede er sket eller finde på nye opgaver til den mentale to do-liste. Ting som lige skal ordnes, før vi kan få lov til at slappe af. Men lad dig ikke narre, din hjerne vil altid kunne finde nye ting at bekymre sig om. Derfor er det vigtigt, at vi selv reflekterer over vores tanker og bekymringer, og er opmærksomme på at vores sind naturligt vandrer – det er en aktiv beslutning at være i nuet.

Negative følelser kan ofte sætte gang i negative mønstre. Derfor avler uforløste konflikter eller frustrationer ofte flere og flere negative følelser, hvis ikke de løses. Begreber som ”mental load” eller ”usynligt arbejde”, er særligt oppe i tiden, fordi netop disse ting er roden til konflikter i hverdagen eller problemer i parforholdet. Ærlige samtaler om individuelle behov, følelser og arbejdsbyrden i hjemmet, er en vigtig del af løsningen på potentielle hverdagskonflikter og frustrationer, der ellers kan komme i vejen for nærværet.

Vi kan sjældent være nærværende, hvis vi har paraderne oppe og selv er i ubalance. Derfor er det vigtigt, at du også husker at prioritere dig selv i hverdagen. At du accepterer og elsker dig selv. Du skal turde tale åbent om dine behov og dine følelser, og du skal ikke være bange for at række ud, hvis du oplever en indre uro. For det hjælper for det meste at sige tingene højt. Når vi bliver set og rummet, som dem vi er, får vi en dybfølt følelse af tryghed og lykke. Det er en følelse, vi både skylder hinanden og os selv.

Hvad siger folk på gaden?

Nærvær er svært at tale om. Men behøver det at være sådan? I vores voxpop-serie er vi gået på gaden for at høre danskerne om deres tanker om nærvær, at være i nuet og alle de udfordringer, der følger med, når man skal finde balancen i en travl hverdag.

Er vi mindre nærværende, end vi går og tror?

For at løse det, er vi nødt til at gøre én ting først: Tale om det. Så Merrild gik på gaden for at starte samtalen.

Mangler vi nærvær?

For at løse det, er vi nødt til at gøre én ting først: Tale om det. Så Merrild gik på gaden for at starte samtalen.

Tør du tale om det svære?

Mange danskere kan ikke finde ordene, når det handler om nærvær. Derfor undersøger vi, hvordan vi alle sammen kan blive bedre til det.

×

Table of Contents