Karamelfudge med kaffe og havsalt

Mmmh! Flødekarameller er SÅ lækre (og helt vildt syndige). Mange laver de klassiske hjemmelavede flødekarameller op til jul – men de her er altså gode hele året rundt, og de passer perfekt til en lækker kop kaffe. Rigtig god fornøjelse!

Det skal du bruge:

100 g smør
250 g sukker
2 dl piskefløde
1 dl lys sirup 
1 tsk vaniljesukker 
2 spsk stærk brygget Merrild kaffe
(fx Merrild Mellemristet no. 103 eller Merrild Instant) 
Havsalt til pynt

Sådan gør du:

Beklæd et ildfast fad med bagepapir. Smelt smørret i en gryde. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør heri. Massen skal koge (men brug ikke låg). Rør godt. Når karamellen når 124 grader, er den færdig (lysebrun farve og tyk konsistens) og tages af varmen. Hæld karamellen i det ildfaste fad, fordel massen og drys med havsalt.

Lad karamellen stå i ca. 5 min, til den har dannet en fast hinde. Rids i overfladen med en kniv i den størrelse, du ønsker, karamellerne skal have. Således er de nemme at knække over, når karamellen er størknet.

(ADVARSEL: Når først du er begyndt at spise dem, er det svært at holde op igen.)