Semlor – svenske fastelavnsboller med mokkacreme

Boller op, boller ned, boller i min mave. Fastelavnsbollerne er et sandt hit, og den traditionelle fastelavnsbolle findes i flere varianter – og med flere nationaliteter. Denne udgave stammer fra vores naboer på den anden side af Øresund og kaldes ’semlor’, og de er helt vild lækre med deres cremede fyld af marcipan. Og så har vi selvfølgelig toppet den med en lækker mokkacreme.

Det skal du bruge (12 stk.)
Dej:
2 dl mælk
125 g smør
25 g gær
2 æg
50 g sukker
65 g grahamsmel
325 hvedemel
½ tsk vaniljepulver
1 tsk stødt kardemomme
½ tsk salt
1 æg til at pensle med

Fyld:
150 g marcipan
50 g mandler – grofthakkede
½ dl mælk

Mokkaskum:
¼ l piskefløde, pisket til flødeskum
1 spsk Merrild Instant Kaffe
Prøv også vores økologiske udgave af Merrild Instant

25 g flormelis til pynt
Mandelflager til pynt

Sådan gør du:
Start med at røre gæren ud i mælken. Smelt smørret ved lav varme og rør det i mælk- og gærblandingen sammen med æggene.

Rør fuldkornsmel sammen med vanilje, kardemomme, sukker og salt i en ren skål, og rør det derefter godt sammen med mælkeblandingen. Tilsæt hvedemel og ælt dejen godt, til den er smidig og lækker blød. Lad dejen hæve tildækket i en skål i 30 min.

Form 12 lige store boller, og lad dem hæve i 45 min. på en bageplade beklædt med bagepapir.

Pensl dem med æg, og bag dem i en forvarmet ovn (175 grader) i 15-17 min. Lad herefter bollerne køle af på en rist.

Når bollerne har kølet af, skær da toppen af og sæt dem til side. Udhul bunden af bollerne og smuldr brøddejen i en skål, hvor det blandes med groftrevet marcipan, hakkede mandler og mælk. Kom mælken i lidt ad gangen – konsistensen skal være cremet og lækker. Kom marcipanfyldet tilbage i de udhulede semlor.

Stød kaffen i en morter eller pulverisér den med den flade side af en kniv på et skærebræt. Pisk fløden til skum med kaffepulveret. Top bollerne med mokkaflødeskum i en stor sprøjtestjernetyl. Læg brød-låget på og sigt lidt flormelis og mandelflager over.

Og kan vi så lige blive enige om, at perioden for fastelavnsboller varer hele februar (og måske lidt af marts) med disse lækre sager?
Velbekomme!

Merrild Instant Merrild Instant Økologisk