Chokolade-isbomber med kaffe

Mmmh. Isbomber er (måske) en af de bedste desserter, man kan drømme om. Giv dig i kast med denne, som kombinerer en mere klassisk chokoladeisbombe med kaffe. 

Du skal bruge:
En silikoneform med halvcirkler med diameter på ca. 4 cm og plads til 15 stk.
200-250 gram god chokolade

Isen:
250 ml fløde
½ dåse kondenseret mælk (ca. 200 gram)
100 gram god chokolade

Sirup:
50 ml usødet kakao
30 ml stærk kaffe (Prøv Merrild Mellemristet no. 103, der er perfekt afbalanceret i smagen til de søde elementer i isbomben, eller den koffeinlette no. 266, der er lidt mildere og har et strejf af hasselnød.) 
220 ml vand
180 ml sukker
2 tsk god vaniljeekstrakt
1/8 tsk salt

Sådan laver du sirup:
Du skal altid bruge en stor gryde, fordi siruppen fylder rigtig meget, når den begynder at boble.
Kom kakao, kaffe, vand og sukker i en stor gryde. Lad det komme op og boble og rør i det engang i mellem med et piskeris. Det skal koge imellem 5 og 9 minutter – det kommer an på hvor meget dit komfur varmer og om du laver 1 portion eller dobbelt. Stil evt et ur, så du kan tjekke efter 5 minutter og herefter tjekke hvert minut. Siruppen vil være reduseret en smule, men den vil stadig virke tynd, selvom den er færdig. Den bliver meget tykkere, når den er kølet helt ned (se evt min video for konsistens både før og efter afkøling).
Når siruppen tages af varmen, så blandes vanilje og salt i

Sådan laver du isbomber:
Smelt halvdelen af den store portion mælkechokolade i mikrovnen 10-15 sekunder ad gangen og rør i dem og fortsæt, indtil det er helt smeltet.
Kom dæk alle halvcirklerne eller den form du benytter med mælkechokolade, så hver form er helt dækket. Ryst det overskydende chokolade ud.
Stil formen i fryseren imens isen laves.
Smelt chokoladen til isen i mikroovnen på samme måde, som du gjorde før.
Pisk fløden stiv og tilsæt herefter chokolade og kondenseret mælk og pisk igen, indtil alt er blandet godt.
Kom hele isblandingen i en sprøjtepose eller en pose.
Tag silikoneformen med chokoladen ud af fryseren og kom 1 tsk sirup i dem alle.
Klip hul i sprøjteposen og sprøjt is i dem alle, men sørg for at have plads til lidt chokolade på toppen, så isen kan lukkes inde.
Stil herefter formen med chokolade og is tilbage i fryseren i 3-4 timer.
Smelt den anden halvdel af chokolade i mikroovnen på samme måde, som du gjorde før. Kom chokolade i en sprøjtepose eller pose.
Tag formen med is og chokolade ud af fryseren og klip et lille hul i sprøjteposen. Sprøjt chokolade over dem alle, så isen lukkes inde i chokolade.
Stil dem i fryseren i 3-4 timer yderligere, så isen er helt fast.

Isbomberne er nu klar til servering – velbekomme

Merrild Mellemristet no. 103 Merrild Koffeinlet no. 266