MERRILD SLOW BREW SKOLE

Merrild Slow Brew – Udstyr
En god kop kaffe kræver det rigtige udstyr. Der er rigtig mange muligheder og rigtig mange forskellige bryggemetoder.

Merrild Slow Brew – Den perfekte kop
God tid er uundværligt, når du skal lave slow brew. En slow brew er nemlig kaffe, der brygges i et tempo, der kan smages.

Merrild Slow Brew – Kværning
Friskkværnet kaffe har stor betydning for aroma og smag.

Merrild Slow Brew – Smag og Aromag
Nyd kaffens smag og aroma til lyden af stilhed eller i godt selskab.

DEN PERFEKTE KOP KAFFE

For rigtig mange mennesker er kaffebrygning forbundet med lige så stor glæde som kaffedrikning. For nogle er det nærmest en helt religion og for andre er det et hyggeligt ritual.

For at få den bedste kop kaffe, er der nogle få gode råd, som er værd at følge:

  1. Friskmalet kaffe giver den bedste smag
  2. Brug helst kaffen i løbet af 1-2 uger
  3. Kaffeposen holdes tæt lukket efter åbning og opbevares bedst i en tæt og lukket kaffedåse – gerne i køleskab
  4. Benyt den rette dosering – vi anbefaler 6-7 g pr. kop a 1,5 dl
  5. Brug altid frisk koldt vand. Vand udgør op til 98% af en kop kaffe, så vandets kvalitet vil påvirke smagen
  6. Brug ikke for vamt vand – den bedste temperatur er omkring 93 grader.
  7. Uanset bryggemetode, skal dit bryggeudstyr være helt rent

Nedenfor kan du læse lidt, om de forskellige bryggemetoder. God fornøjelse!

FILTERKAFFEMASKINE

Filterkaffemaskinen står stadig rundt i rigtig mange køkkener og er altid klar til at lave en god kop kaffe. Du skal blot sørge for, at kaffekanden og filterholderen er rene og huske at afkalke din kaffemaskine jævnligt.

Dosering er kaffe kommer meget an på smag – vi anbefaler 6-7 g kaffe pr. kop a 1,5 dl.

Lav kaffen, når du vil drikke den og lad den ikke stå på kaffemaskinens varmeplade eller i termokanden for længe.

SLOW BREW

Tag dig god tid, når du brygger din kaffe i kande. Så fremhæver du smagen og får den bedste kop. Du får også selv en rolig stund.

  1. Sæt et kaffefilter i kaffetragten over kanden.
  2. Læg en strøget spiseskefuld kaffe i filteret for hver kop. Holder du af stærk kaffe, kan du bruge lidt mere.
  3. Vent et øjeblik, når vandet har kogt. Vandet skal være omkring 93 grader, før du bruger det. Det kan godt tage et halvt minut.
  4. Start med at hælde lidt af vandet over bønnerne. De skal blot fugtes. Så frigiver kaffen sine aromastoffer uden at blive bitter.
  5. Fortsæt med at hælde vand på bønnerne lidt ad gangen – til alt er løbet igennem.
  6. Så er kaffen klar. Nyd den varm og friskbrygget.

STEMPELKANDE

Tag dig god tid, når du brygger din kaffe i kande. Så fremhæver du smagen og får den bedste kop. Du får også selv en rolig stund.

  1. Vent et øjeblik, når vandet har kogt. Vandet skal være omkring 93 grader før du bruger det. Det kan godt tage et halvt minut.
  2. Hæld 50-55 g groftformalet kaffe pr. liter vand i stempelkanden.
  3. Hæld kun lidt af vandet over bønnerne først. De skal blot fugtes. Så frigiver kaffen sine aromastoffer uden at blive bitter.
  4. Hæld så resten af vandet på og rør rundt.
  5. Sæt låg på og lad kaffen trække 4-5 minutter, inden stemplet presses i bund.

ESPRESSO

Espresso laves på en fuldautomatisk espressomaskine eller på den gode gammeldags facon i en Bialetti espressokande. Vi anbefaler, at du bruger 7-9 g kaffe pr. 2,5-3 cl.