Persondatapolitik

I vores kontakt med kunder (herefter ”du”), herunder både erhvervsdrivende og forbrugere, arbejder Merrild Kaffe ApS (herefter ”vi”) kontinuerligt mod altid at opretholde det højeste niveau af datasikkerhed, samt at overholde den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

I denne persondatapolitik forklarer vi, hvordan vi håndterer og behandler dine personlige oplysninger, når du (1) besøger vores hjemmeside www.merrild.dk/www.lavazza.dk (”Hjemmesiden”), eller (2) på anden måde videregiver dine personlige oplysninger til os i forbindelse med køb af produkter, ansøgning til stillinger hos os, deltagelse i konkurrencer udbudt af os m.v.

Kontakt og dataansvarlig

Vi sælger kaffe, skræddersyede kaffeløsninger, samt diverse indenfor kaffetilbehør, the, kakao mm.

Hvis du har nogen spørgsmål til persondatapolitikken, eller vil påberåbe dig dine rettigheder i henhold til denne, kan du kontakte os ved brug af nedenstående kontaktoplysninger

Merrild Kaffe ApS
Erritsø Møllebanke 3
DK-7000 Fredericia
Telefon: 63 103 103
Email: contact@lavazza.com
CVR 36473940

Hvor indsamler vi personoplysninger?

Vi indsamler personlige oplysninger fra dig i forbindelse med vores virksomhed, herunder

  • når du besøger hjemmesiden,
  • via sociale medier,
  • i forbindelse med din deltagelse i konkurrencer udbudt af os,
  • hvis du søger job hos os,
  • hvis du anmoder om tilbud eller samarbejdsaftaler i forbindelse med køb af produkter eller
  • hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev.

Hvad er formålet med indsamlingen og hvilke oplysninger indsamler vi?

Vores primære formål med at indsamle personlige oplysninger om dig er at hjælpe os med at

  • bekræfte din identitet,
  • levere vores produkter eller præmier,
  • behandle forespørgsler eller reklamationer angående produkter eller maskiner,
  • behandle anmodninger fra dig via Hjemmesiden,
  • behandle ansøgninger til stillinger hos os,
  • målrette eventuel markedsføring samt fremsendelse af nyhedsbreve,
  • forbedre vores services,
  • opfylde lovkrav, herunder skattemæssige lovkrav, samt
  • administrere en indbyrdes relation mellem erhvervskunder.

For at forfølge disse formål vil vi, såfremt dette er relevant, behandle følgende personlige oplysninger om dig:

  • Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, fødselsdato samt andre almene personoplysninger.
  • Browserinformation.
  • Oplysninger om uddannelse, joberfaring og CV.
  • Oplysninger om relevante kontaktpersoner, såfremt der er tale om en erhvervskunde.

Merrild Kaffe ApS indsamler kun personoplysninger i det omfang at dette er nødvendigt i forhold til at forfølge det pågældende formål, og i henhold til den gældende lovgivning.

Hvem deler vi dine personlige oplysninger med?

I forbindelse med ovenstående kan vi i visse tilfælde anvende tredjeparter til at bistå os i forbindelse med for eksempel håndtering af konkurrencer, rekruttering mm.

Vi anvender herudover en række leverandører til bl.a. dokumentbehandling og oversættelse, makulering, levering af IT-systemer, IT-support, dokument- og dataopbevaring samt rådgivning. Disse leverandører behandler personoplysninger på vores vegne og efter vores instruktion. Vi indgår databehandleraftaler med alle sådanne leverandører for at sikre, at de behandler personoplysninger forsvarligt og i overensstemmelse med vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning.

Hvilke rettigheder har du?

Du har følgende rettigheder i forhold til de personlige oplysninger, som vi behandler om dig:

  • Du har ret til at få indsigt i, hvilke personlige oplysninger Merrild Kaffe ApS behandler om dig.
  • Du har ret til at få berigtiget og ajourført de personlige oplysninger, som Merrild Kaffe ApS har behandler om dig.
  • Du har i visse særlige tilfælde ret til at få slettet de personlige oplysninger, som Merrild Kaffe ApS behandler om dig. Såfremt du ønsker at få slettet disse oplysninger, sletter Merrild Kaffe ApS alle personlige oplysninger, som Merrild Kaffe ApS ikke er pålagt at skulle gemme i henhold til gældende lovgivning.
  • Du er, under visse omstændigheder, berettiget til at modtage de personoplysninger, som du har givet os i et struktureret, almindelig anvendt og maskinlæseligt format, med henblik på at kunne genbruge disse andre steder, ligesom du er berettiget til at anmode os om at overføre oplysningerne til en tredjepart efter dit valg.
  • Du kan, under visse særlige omstændigheder, bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger. Hvis du er berettiget til at kræve begrænset behandling, vil vi informere dig om konsekvenserne af denne begrænsning.
  • Har du givet samtykke til behandling af personoplysninger, har du ret til at trække samtykket tilbage. Dette betyder at vi ophører med behandling af dine personlige oplysninger, medmindre vi er pålagt at behandle disse i henhold til gældende lovgivning.

Såfremt du ønsker at påberåbe dig dine rettigheder i henhold til ovenstående, bedes du rette en skriftlig henvendelse til os. Anmodningen skal angive dig som afsender og indeholde dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Anmodningen fremsendes til:

Merrild Kaffe ApS
Erritsø Møllebanke 3
DK-7000 Fredericia
Email: contact@lavazza.com
Vedr: Persondata

Ved anmodning undersøger vi forespørgslen hurtigst muligt, og gennemfører dernæst de eventuelle rettelser og ændringer, der måtte være. Såfremt anmodningen går på en udskrift vil vi indenfor 1 måned efter modtagelsen af din anmodning fremsende en udskrift til din postadresse.

Hvis du søger job hos os

Når du søger job hos os behandles de oplysninger, som du har givet os i forbindelse med din ansøgning.

Det vil typisk dreje sig om almene personoplysninger såsom navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse, oplysninger om uddannelsesmæssig baggrund samt oplysninger om nuværende og tidligere beskæftigelse.

I forbindelse med rekrutteringsprocessen for udvalgte stillinger kan kandidaterne blive bedt om at gennemføre en personlighedstest. Resultatet af denne bliver behandlet af vores HR- afdeling, samt den relevante afdelingsleder.

Vi bruger oplysningerne til at vurdere, hvorvidt du skal tilbydes ansættelse, samt til at kommunikere med dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Dine oplysninger opbevares blandt andet i vores system og i DiSC systemet (personlighedstest). Hvor påkrævet er der indgået databehandleraftaler.

Ansøgninger fra kandidater, der ikke ansættes, opbevares som hovedregel i 6 måneder efter afslaget er givet.

Hvordan opbevarer vi dine personlige oplysninger?

Vi beskytter dine personoplysninger og har et internt setup vedrørende informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine personoplysninger. Vi har fastlagt procedurer for tildeling af adgangsrettigheder til de af vores medarbejdere, der behandler personoplysninger.

Vi har indgået databehandler aftaler med samtlige leverandører, som behandler personlige oplysninger på vegne af os.

Anvender I cookies?

Vi anvender cookies på vores hjemmesider (se www.merrild.dk/www.lavazza.dk ). Yderligere oplysning om vores cookiepolitik finder du her: Cookiepolitik

Hvor kan jeg klage?

Hvis du har indvendinger mod måden, hvorpå vi behandler dine personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.

Ændringer

Vi kan fra tid til anden få behov for at ændre denne persondatapolitik. Hvor dette er muligt, vil vi underrette dig via e-mail, hvis vi foretager betydelige ændringer. Vi opfordrer dig dog til løbende at gennemlæse denne persondatapolitik på Hjemmesiden for at holde dig orienteret om, hvordan vi bruger dine personoplysninger.

Seneste revideret: Maj, 2018.